silkeborg gruppen: ane darre, r05z. helle husted tanggaard, r05z. peter christian larsen, r05z. ulla greve reiche, r05z. vejl

Silkeborg Gruppen:
Ane Darre, r05z.
Helle Husted Tanggaard, r05z.
Peter Christian Larsen, r05z.
Ulla Greve Reiche, r05z.
Vejleder: Frank Townley Porsborg
Vejleder:
Frank Townley Porsborg.
Ranum Seminariet
1. semester, 2005

Indholdsfortegnelse.
====================
Indholdsfortegnelse. 1
Indledning. 2
Problemformulering. 2
Hvad er stress? 3
Kortvarig stress. 3
Langvarig stress. 3
Symptomer på stress hos børn. 4
De usårlige. 5
Sammenfatning. 5
Børn og stress. 6
Fælles for de 0 til 14 årige. 6
Specifikt for de enkelte aldersgrupper. 7
Sammenfatning. 8
Forebyggelse og håndtering af børns stress. 10
Børns egen håndtering af stress. 10
Vores håndtering af børns stress. 11
Sammenfatning. 12
Konklusion. 13
Litteraturliste. 14
Bøger, Tidsskrifter m.m.: 14
World Wide Web: 14
Indledning.
===========
Stress har i mange år været et kendt fænomen hos børn, men årsagerne
til det, har bredt sig som ringe i vandet. Skilsmisse, dødsfald i
familien og hospitalsindlæggelser er blandt de årsager man har kendt
til længe. I 70’erne var det typisk noget som motorisk tvang, såsom en
arm i gips, der blev fremhævet som årsag til stress hos børn. Endnu
var familien ikke nået der til hvor det var typisk for kvinden
(moderen) at være udearbejdende. Dermed havde hele familien et anker i
hjemmet, som sørgede for den ro og regelmæssighed som familien i dag
sjældent opnår.
Den samfundsmæssige udvikling har gjort det mere besværligt at være et
velfungerende og veltilpasset individ i dag. Forventninger, både
udefra, men også indefra, stiller store krav til de unge
børnefamilier. Først en god uddannelse, dernæst det perfekte job, den
perfekte partner, det perfekte tøj, hår, bolig og så på et eller andet
tidspunkt kommer ”lysten” til det perfekte barn. Og lad os endelig
ikke glemme fritiden, som selvfølgelig skal udnyttes bedst muligt. Men
børnene, som har fået rollen som status symboler, er dem der betaler
prisen. De kan ikke følge med forældrenes lange skridt, og i stedet
for en hjælpende hånd får de et skub i ryggen.
Vi må se i øjnene at stress er ved at være et alvorligt problem i
vores samfund. På DR’s hjemmeside kan man læse at stress ifølge
Verdenssundhedsorganisationen WHO vil blive en af de største
sygdomsfaktorer i år 2020.1 Det er ikke kun os voksne der rammes, men
i stigende grad nu også børn. Der er stærke børn som ikke mangler
noget i dagligdagen, men der er sandelig også børn som hver dag skal
hente styrken i et hverdagsliv hos os, som pædagoger.
Problemformulering.
===================
Vi har valgt at arbejde med børn i alderen 0 – 14 år, da det er her
vores samlede erfaringer ligger, samt at der i den senere tid har
været meget fokus i medierne på det faktum at også børn i dag meget
ofte rammes, som voksne, af stress.
Børn i denne aldersgruppe har i dag en tilværelse, hvor krav og
forventninger medfører stress. I selve opgaven vi vil se på stress og
børn ud fra det professionelle synspunkt. Altså, hvad kan vi som
pædagoger gøre for at afhjælpe børns stress i dagligdagen, ved hjælp
af følgende spørgsmål:
Hvordan påvirkes børn af stress og hvad bør vi, som fag-personale
gøre?
Børn og stress hører ikke sammen. Det til trods, oplever man flere og
flere børn blive syge af stressrelaterede symptomer. Men vi mener ikke
at det kan være rigtigt. Der må være en måde at vende denne tendens
på. I dette projekt søger vi at finde, måske ikke den hellige gral,
men noget der ligner. Der må være noget der kan afhjælpe og forebygge
stress hos børn.
Hele projektet er skrevet i fællesskab af Silkeborg gruppens
medlemmer. Efter at have læst en hel del materiale, deriblandt både
bøger og artikler, og desuden gjort brug af det faktum at emnet i
øjeblikket er i fokus i dagspressen, har vi igennem lange arbejdsmøder
fået samlet et gedigent projekt. Vi har som sagt, valgt at skrive
opgaven ved hjælp af allerede eksisterende litteratur.
Hvad er stress?
===============
Stress er ikke bare noget der sidder i hjernen, selvom det som regel
er der man måler stress. Stress er noget der foregår i hele kroppen.
Der frigives stresshormoner, som gør os i stand til at håndtere
pressede situationer. De fleste har nok hørt historien om moderen der,
da situationen krævede det, kunne løfte en bil, fordi hendes barn var
i klemme under den. Den stress vi oplever i dagligdagen er naturligvis
ikke så udpræget, men det gør den ikke mindre farlig.
Når kroppen og hjernen oplever en situation der kan være svær at
håndtere, udskilles der Adrenalin og Cortisol.
Adrenalin udskilles når man bliver ophidset af stresstilstanden og
pumpes hurtigt ud i blodet når en presset situation opstår.
Cortisol udskilles langsommere når man er trist og føler en form for
håbløshed og måske ligefrem er deprimeret. Cortisolen er det hormon
der giver os den ekstra styrke en stresset situation kræver, men da
denne styrke trækkes fra selve kroppen og ikke er noget der opstår ud
af ingenting, er Cortisol også det hormon der gør os ”syge” af stress.
Det tærer simpelthen på vores krop.
På kort sigt kan stress være en positiv ting. Den hjælper os til at
udvikle os og kapere pressede situationer. Men langvarig stress
påvirkning er skadelig. Stresshormonerne Adrenalin og Cortisol kan,
under langvarig påvirkning af kroppen, medføre henholdsvis
hjertesygdomme og en nedsættelse af immunforsvaret, der kan resultere
i infektionssygdomme og måske endda kræft.
Kortvarig stress.
-----------------
En pludselig opstået situation kan give stress, også for børn.
Eksempelvis når et barn skal leve op til andres forventninger; være
den ”dygtige” pige, den seje dreng eller klassens klovn. Eller et barn
der skal på lejrskole eller koloni med dagtilbuddet eller skolen, kan
få psykosomatiske symptomer i form af stress, i tiden op til, af frygt
for at få hjemve, eller at kammeraterne skal opdage at han/hun stadig
er våd-ligger. Det er nogle faktorer der kan give et barn kortvarig
stress. Denne form for stress gør os i stand til at håndtere svære
udfordringer i dagligdagen samt en mere akut opstået situation, såsom
forskrækkelse. Altså en kortvarig stress.
Kortvarig stress gør at vi:
*
er mere effektive
*
er mere opmærksomme
*
husker bedre
*
kan have flere bolde i luften
Langvarig stress.
-----------------
En mere konstant og langvarig påvirkning af stress kan opstå ved et
længere varende pres. Det kan være resultatet af et arbejde, der ikke
lever op til egne eller andres krav eller det kan være en trykkende
frygt eller angst for sygdom eller jordens undergang. Her udsættes
kroppen for en vedvarende udskillelse af stresshormoner, som har en,
som før nævnt, skadelig indvirkning på den almene sundhedstilstand og
hjernens udvikling. Det vil for eksempel sige at ny indlæring
besværliggøres.
Der findes også en mere akut længerevarende form for stress. Denne
opstår som regel, som følge af frygt eller usikkerhed, som f.eks.
forældre oplever det, når deres barn pludselig bliver alvorligt sygt.
Men ganske almindelige dagligdags bekymringer for fremtiden, familien,
arbejdet eller verdens tilstand, bevirker også at mængden af
stresshormoner øges.
Langvarig stress gør at vi:
*
får søvnproblemer og spiseforstyrrelse
*
bliver følelsesmæssigt mere sårbar/”kort lunte”
*
får et mindre overblik og bliver mindre effektive
*
bliver lettere syge og sygdomme kan forværres
*
bliver mindre social
*
får hukommelsesbesvær
*
får åreforkalkning
*
besvimer, eller det der er værre
Stress er altså noget vi alle sammen oplever næsten dagligt. Og det er
vigtigt at huske at ikke alt stress er negativt. Men børn er mere
sårbare end vi voksne er, idet de er underlagt vores regler, skemaer
og levevis. I bl.a. dagspressen2 har man i den senere tid kunnet læse
at flere og flere børn er stressede og bliver indlagt på landets
sygehuse med stress-symptomer. På børneafdelingerne på både Ålborg
Sygehus og Hillerød Sygehus har man inden for de sidste 3 år oplevet
en stigning på op til 30 % af børn der er så syge af stress, at de må
indlægges. Som Birk Christensen fra foreningen Børns Vilkår, siger i
et interview til Dagbladet Arbejderen: - ”Det er ret alvorligt, og man
skal tænke på, at det kun er dem der virkelig bukker under, som vi ser
her. Antallet af børn med stress er langt højere”.3
Symptomer på stress hos børn.
-----------------------------
For at kunne hjælpe de børn der lider af negativ stress, må vi lære at
kunne identificere stress hos børn.
Når stress skal identificeres er det de fysiske tegn, som sygdom og
adfærds forandringer, vi først lægger mærke til. Hos mindre børn er de
mest almindelige psykosomatiske symptomer relateret til maven. Men
listen over stress-relaterede symptomer er lang:
*
Mavesmerter - Øget produktion af stresshormonet Cortisol er med
til at hæmme tarmfunktionen.
*
Mangel på koncentration: Er et typisk symptom på stress, der kan
give indlæringsproblemer.
*
Opkastning
*
Forstoppelse
*
Tænderskæren og fastlåsen af kæben
*
Søvnbesvær: Øget produktion af adrenalin kan, hvis energien ikke
bliver brugt, skabe nervøsitet, uro og problemer med at sove.
*
Opfarenhed: Stress kan skabe aggression.
*
Hovedpine
*
Infektioner: Vedvarende produktion af Cortisol er med til at hæmme
immunforsvaret
*
Apati
*
Uro: Stress kan være en følge af manglende overblik eller
omsorgssvigt, som skaber indre uro. Mindre børn som gråd.
*
Diarré
*
Bidsår på læberne
*
Hæmmet udvikling
*
Tics
*
Eksem
*
Overansvarlighed: Børn der pålægges/påtager et for stort ansvar
*
Astma
*
Sår og rifter i tandkødet
*
Bidsår i kinderne
*
Allergi4
De usårlige.
------------
Ikke alle børn reagerer ens når de oplever stressede situationer.
Nogle børn forekommer negativt stressede i selv de mest bekendte og
rolige omgivelser, mens andre fremstår fuldstændig upåvirket af selv
de kraftigste påvirkninger af negativ stress og pres udefra.
David Elkind nævner Psykiateren E.J. Anthony’s bemærkninger om at
nogle børn virker usårlige i selv yderst stressede omgivelser. Som
eksempel beskrives en familie med en skizofren mor, der tror at hendes
mad bliver forgiftet. Hendes 3 børn påvirkes vidt forskelligt af
moderens frygt. Den ældste datter på 12 år, udviklede samme frygt som
sin mor og nægtede at spise andet end restaurant mad. Den mellemste
datter på 10 år, nægtede også at spise hjemme, hvis hendes far ikke
var der. Den yngste, en dreng på 7 år, var ikke påvirket af moderens
sygdom. Han kunne rationalisere at ”han jo ikke var død endnu”! Den
ældste søster udviklede med tiden, de samme symptomer som sin mor. Det
mellemste barn udviklede sig mentalt sund, men viste lejlighedsvise
symptomer på dårlig tilpasning. Men den yngste klarede sig strålende
og syntes nærmere at se situationen som en udfordring, snarere end
noget uoverkommeligt.5 Han må have oplevet hele situationen som
positiv stress.
Sammenfatning.
--------------
Stress ikke et problem, der er forbeholdt enkelte samfundsgrupper;
alle kan rammes. Stress er ikke udelukkende negativt. I tilspidsede
situationer hjælper den os til at yde vores bedste, og det gælder
naturligvis også for børn. Men at børn i højere grad oplever så meget
stress i hverdagen, at det påvirker deres udvikling og almene velfærd,
må i høj grad være uacceptabelt. Men alligevel forholder det sig sådan
at børneafdelingen på flere danske hospitaler i de seneste år har
oplevet en markant stigning af indlagte børn med behov for behandling
pga. stressrelaterede sygdomme. Sådan er situationen altså i
øjeblikket. Og det er vores ansvar at rette op på den. Ikke bare som
forældre, men da mange børn faktisk tilbringer størstedelen af deres
vågne timer i dagtilbud, i allerhøjeste grad som pædagoger.
I de følgende afsnit vil vi koncentrere os om hvad børn oplever som
stress, både positiv og negativ stress. Og se lidt nærmere på, om
nogle af disse stress faktorer kan forebygges eller modvirkes i
dagligdagen i dagtilbuddene.
Børn og stress.
===============
Når et barn møder et krav der passer til evner og udviklingstrin, vil
udførelsen af samme krav, være en udfordrende del af barnets
udvikling. Men hvis kravet er urimelig og barnet ikke selv føler det
overkommeligt i forhold til egne evner, bliver udfordringen en
belastning, der kan resultere i stress.
I de følgende afsnit ser vi lidt nærmere på hvad der forårsager stress
hos børn.
Fælles for de 0 til 14 årige.
-----------------------------
Stor udskiftning i nærhedspersoner, hele vejen op gennem opvæksten,
f.eks. stuepersonale i dagtilbuddet, er en stor stressfaktor, vi som
pædagoger skal være opmærksom på. Hvis et barns nærhedsperson bliver
udskiftet for mange gange, er der en stor risiko for at barnet ikke
kun bliver stresset, men i værste fald, helt holder op med at knytte
sig til andre mennesker.
Når barnet udvikler sine sociale kompetencer og skal finde sin egen
plads i livet, kan han/hun møde store nederlag. Men denne
socialisering er vigtig for barnets opvækst og hverken kan eller skal
undgås.
I dagtilbuddene er de mest almindelige stressfaktorer bl.a. støj og
for mange børn på et for snævert areal. På absolut ingen anden
arbejdsplads ville man tolerere så meget larm som man i dag finder i
de forskellige dagtilbud. Det er ikke fordi børn i dag er mere
højrøstede end tidligere. Årsagen er simpelthen, at vi propper flere
børn i dagtilbuddene. Her er det på sin plads med en sammenligning:
Mens høns (godt nok økologiske) har 5 m2 pr. høne, har børn i en
børnehave, 2 m2. Ifølge en undersøgelse lavet af
Socialforskningsinstituttet i år 2000, overtrædes normerne for enten
støjniveau, koncentration af kuldioxid eller den relative
luftfugtighed med 57 % af vuggestuerne her i Danmark6. Ylva Ellneby
skriver at en svensk undersøgelse fra Teknisk Højskole i Stockholm,
viste at ”…der er en sammenhæng mellem børnegruppers størrelse,
antallet af personale, legetøj, typer af aktiviteter, lokalernes
udformning og indretning og støjniveauet.” ”Støjen var ikke kun årsag
til nedsat hørelse, men også til psykiske problemer som irritation,
stress, manglende koncentration og vanskeligheder med at kommunikere.”7
Ifølge en svensk undersøgelse forøges antallet af stresshormoner hos
børn i børnehaver med dårlig normering.8
Gideon Zlotnik sammenligner skolen med en konkurrencedygtig
virksomhed, og siger samtidig at det undervisningsmæssige motto bliver
”Sid stille og modtag undervisning”. Det bliver altså en passiv tagen
imod, frem for den ønskede model, hvor børn aktivt undrer sig over for
ny viden.9
Differentieret undervisning burde tage hensyn til det enkelte barns
evner for derved at undgå at undervisningen bliver en uoverkommelig
belastning. Men mangel på resurser og antal af elever i klasserne, gør
at effekten bliver modsat. Det er noget af en påstand, når man siger
at differentieret undervisning ikke fungerer, men vi undres over
hvordan det praktisk kan lade sig gøre, når 25 børn i en gennemsnits
folkeskoleklasse skal dele 1 lærer i 45 min. Det giver 1,8 min. til
hver enkelt elev, uden hensyn til spildtid.
En anden stor stressfaktor er når barnet ikke kan gøre sig forståelig
eller ikke forstår det der bliver fortalt eller krævet af dem. Dette
kan være fordi kravet simpelthen overstiger barnets udviklingstrin,
men det kan også være fordi barnet har særlige behov, som ikke er
opdaget eller taklet, f.eks. sprogproblemer eller for sen udvikling.
Men understimulering kan også resultere i stress. Som pædagoger må vi
altså være gode til at læse hvert enkelt barns behov og udfordre
barnet følgelig.
Medierne er også en kilde til stress hos børn. Når barnet dagligt i
nyhederne hører og ser alverdens dårligdomme og trusler, forstår man
godt at en frygt for at blive ramt af disse opbygges. Og som følge af
reklamer opstår falske og tomme behov, samt et forvrænget
idealbillede, som barnet ønsker opfyldt.
Børn i dag oplever en hverdag fyldt med planer, regler og afbrydelser.
Børnene har som deres forældre en booket kalender, med aftaler af den
ene eller anden art. Det er i dag vældig ”in” at have rygende travlt,
og forældre synes generelt at deres børn har godt af at gå til diverse
aktiviteter når de har fri fra dagtilbud og skole. Det er ikke
ualmindeligt at børn går til 2 - 3 forskellige aktiviteter om ugen. Og
det siger sig selv at der ikke bliver meget fritid tilbage til at
slappe af i. Det er slut med bare at være barn.
Alt for mange børn rammes hvert år af skilsmisser. Ca. hvert 3.
ægteskab ender i skilsmisse og børnene udsættes for en separation, der
for dem er næsten uudholdelig.10 Ud af de alt for mange børn, der i
dag bliver indlagt med symptomer på stress, er de 38 % forårsaget af
forældres skilsmisse.11 Alvorlig, længerevarende sygdom i familien som
stressfaktor, har hidtil stået meget i skyggen af, det at miste en
forælder.12 Men man er begyndt at fokusere mere på området. Stress er
i stigende grad årsag til sygefravær og i øjeblikket er sygefraværet,
så markant stigende, at det svarer til at 140.000 er væk fra arbejdet
i løbet af et år. 13 Dette svarer næsten til antallet af arbejdsløse,
der pr. marts 2005 var 164.200.14
Forældres arbejdsløshed påvirker også børnene i dagligdagen. Ikke bare
økonomisk, men også i den grad forældrenes, og dermed hjemmets,
sindsstemning.
I en artikel i Børn & Unge påpeges det at en af største årsager til at
børn får stress, er at de voksne skynder på børnene hele tiden.15 Fra
de står op om morgenen, til de skal i seng, hører de meget ofte:
”Skynd dig nu lidt”, ”Nu må du se at blive færdig”, ”Vi når det aldrig
i dit tempo” osv. Som voksne er vi underlagt nogle normsæt og regler,
som vi alt for tidligt fører over på vores børn, og vi gør det på en
meget uhensigtsmæssig måde. De har ingen jordisk chance for at rive
sig fri af de voksnes hverdag, som de jo er fanget i.
Specifikt for de enkelte aldersgrupper.
---------------------------------------
Allerede som ganske små udsættes børn for voldsomme påvirkninger af
deres hverdag. I dagplejen/vuggestuen oplever man at børnene starter
når de er omkring 8 – 12 måneder, netop som de har udviklet
separationsangst. Vi kan altså ikke forvente at barnet kan omstille
sig til en anderledes hverdag på dette tidspunkt.16 Men fordi
barselsorloven i 2002 blev forlænget fra 6 til 12 måneders orlov er
dette virkeligheden for mange børn.17 Desuden oplever mange børn, når
de er startet i dagtilbuddet, at de vækkes mellem 5 – 6 gange på et
døgn, for at blive tilpasset en ny daglig rytme.
Engang efter at barnet er fyldt 2 år, begynder renlighedstræningen og
her møder mange børn krav til funktioner, der endnu ikke er udviklet.
Det samme er ofte tilfældet m.h.t. den sproglige forståelse eller
rettere mangel på samme. At ikke kunne gøre sig forståeligt, er ofte
en kilde til stor frustration for mange børn. Men at ikke kunne forstå
andre er naturligvis ligeså frustrerende.
I børnehavealderen møder barnet for første gang krav til specifikke,
alderssvarende sociale og praktiske evner, som ved skolestart.
Skolestart og spørgsmålet om hvornår det er rigtigt for barnet, er
især et område hvor vi må være ekstra opmærksomme på de signaler
barnet sender. Forkert skolestart kan påvirke resten af barnets
skoletid.
Og netop i skoletiden er det her hvor rigtig mange børn for første
gang stifter bekendtskab med at blive målt på sine præstationer.
Gideon Zlotnik mener at skolen er for lang (skolepligten) og for smal
(ikke rummelig). Det forventes stadig at børn i 8 – 9 års alderen kan
sidde stille i 45 min. ad gangen og modtage læring. Der bliver ikke
taget højde for, at mange elever, især drenge, endnu ikke har udviklet
den grad af koncentration og opmærksomhed, som skolen kræver.18 De
første spæde skridt mod kæresteriet trædes omkring 4. klasse og da
udseendet samtidig begynder at spille en essentiel rolle i hverdagen,
øges fornemmelsen af pres fra alle sider, voldsomt. Mobning og
venskaber der opløses, er en meget stor stressfaktor i skoletiden,
hvor vennerne er nogle af de allermest vigtige mennesker i barnets
liv. Omfanget og kvaliteten af venner er med til at definere barnets
succes og selvværd.
Puberteten, og dermed kroppens udvikling og forandring, er ofte noget
de unge kæmper sig igennem, med følelsen af at være den eneste. Og det
fylder lige meget om man er tidligt eller sent udviklet.
I de sidste skoleår er man nu meget resultat orienteret, i forhold til
karakterer og prøver. Stillingtagen til alkohol og euforiserende
stoffer, og den begyndende seksualitet besværliggøres af gruppepresset
fra kammeraterne.
Sammenfatning.
--------------
Vi kan konkludere at børn er udsat for mange stress faktorer hver
eneste dag. De har dog ikke samme mulighed som voksne for selv at
påvirke deres egen situation. De er underlagt de voksnes hverdag og
planlægning og derfor må det også være de voksnes ansvar at lære
børnene at forebygge og håndtere stress i hverdagen.
Stress hos børn, eller voksne, udvikles ikke bare af en enkelt
stressende påvirkning i dagligdagen. De fleste gode og positive
oplevelser i livet er med til at virke som en modvægt, så vi bedre kan
håndtere de stressfaktorer vi bliver udsat for. Dvs. at det ene, i
teorien, kan ”dulmes” med det andet. Ylva Ellneby beskriver det som en
vægt med 2 skåle: I den ene skål samles det der fører til stress og i
den anden skål, det der gør godt, som modvirker stress. ”Det er ikke
den enkelte stressfaktor der udløser stressreaktioner, men derimod den
samlede mængde af påvirkninger.”19
Forebyggelse og håndtering af børns stress.
===========================================
Børn får stress af dette og hint, og vi er som pædagoger nødt til at
sætte alle sejl til, når vi møder et barn med stress symptomer. Men
børnene har også deres egen måde at håndtere stress på.
Børns egen håndtering af stress.
--------------------------------
Børnenes egne måder at håndtere stress på er oftest enten at tage
kampen op eller at flygte fra problemerne.
I mindre omfang er kampreaktioner helt almindelige hos langt de fleste
børn, men i større omfang, eller sammenholdt med andre symptomer,
giver denne opførsel mistanke om et barn, der har problemer. Men ingen
børn er ens, og vi skal som pædagoger være meget opmærksomme på de
specifikke signaler det enkelte barn udsender. Det ene barns symptomer
kan være det andet barns normale adfærd.
Eksempler på kampreaktioner:
Fysisk aggressivitet – F.eks. at kradse, sparke, slå, nive, hive i
håret og snuppe de andres legetøj eller skoletaske. Hos større børn
ses også brug af alkohol og narkotika samt tyveri, som et udtryk for
skjulte aggressioner.
Verbal aggressivitet – F.eks. at bande og skrige af andre børn eller
voksne, ”dumme kælling” osv. Hos større børn udtrykkes verbal
aggressivitet også ved at konstant plage, forstyrre, diskutere eller
lyve.
Trods – F.eks. at nægte at spise eller tage tøj på. Større børn
trodser gerne ved at nægte at lave lektier eller at kommunikere.
Destruktivitet – F.eks. børn der gentagende gange ødelægger ting, slår
eller river sig selv og bider negle. Hos større børn ses vandalisering
af skolen eller andre offentlige lokaler.
Eksempler på flugtreaktioner:
At lukke sig ude (Eller inde) – Mindre børn kan forsøge at lukke af
for det ubehagelige, ved at lukke øjnene og holde sig for ørerne og
større børn bruger høj musik og pc- og tv-spil.
Fornægtelse – At helt fornægte at det ubehagelige findes er også en
flugt, der dog mest ses hos små børn.
Søvn – At sove er en form for flugt som bruges af børn i alle aldre.
At et barn sover (for) meget er et tegn på at noget er galt.
Glemsomhed – At glemme, f.eks. at fortælle ting der kan give skældud,
er en almindelig flugt hos børn. Ikke at forveksle med at lyve.
Tv – Et tegn på flugt er når et barn kigger passivt ind i tv’et uden
egentlig at følge med. Større børn bliver ligefrem afhængige af denne
form for passivitet.
Angst og fobier – Stress kan omsættes til angst og fobier, der bremser
barnets følelsesmæssige udvikling og indlæringsevne.
Sygdom – Den mest almindelige form for flugt hos børn er sygdom. Men
sygdommen må aldrig affærdiges som ”bare” en flugt. Psykosomatiske
lidelser er lige så reelle som influenza.
Overdrevent skolearbejde – Nogle større børn flygter ind i
skolearbejdet og isolerer sig derved fra virkeligheden.
Pjæk og apati – At møde verden med en overvældende ligegyldighed er
også en måde at flygte på. Hos større børn viser ligegyldigheden sig
som pjæk og distancering af skole, familie og venner.
Sex og narko – Teenagere tyer ofte til sex og narko når de forsøger at
flygte fra virkeligheden.20
Vores håndtering af børns stress.
---------------------------------
Når vi identificerer børn med stress skal vi huske at stress rammer
alle. Ifølge Gideon Zlotnik er det ofte de bedrestillede, hidtil
problemfrie og såkaldte normale familier, der er stressede.
Udviklingen i det hektiske moderne samfund har gjort det risikofyldt
for mange børn og forældre i tidspressede familier og her er der øget
risiko for at udvikle stress symptomer.21
I dagligdagen har vi ikke nødvendigvis mulighed for at ændre på
institutionens fysiske rammer, men en indsats her kunne have stor
forebyggende effekt. Hvis institutionens indretning giver børnene
mulighed for ro og ”at være sig selv”, samt mindre støj i hverdagen,
vil rummet alene allerede virke som modvægt til den negative stress.
Og naturen er det bedst indrettede rum vi har. Vi skal give børnene
mulighed for dagligt at komme ud i naturen, bruge kroppen og blive
mentalt styrket. Når børn opholder sig ude, viser det sig, at de får
et bedre udviklet bevægelsesmønster og bliver bedre til at omgås
kammerater end de børn der er inde hele dagen. Der er plads til leg og
bevægelse, højt til himlen og masser af lys. Og netop lys gør at
børnene føler at de har det godt, og samtidig er lys godt for hjernens
fysiske udvikling. Børnene kan larme uden at det gør så meget, naturen
er jo dejlig lydabsorberende. Musik og bevægelse er den rene
saltvands-indsprøjtning for kroppen. Vi må helt klart blive bedre til
at give børnene denne mulighed for at udfolde sig fysisk og musikalsk.
Noget der burde være nemt for os at indføre i dagligdagen er mere
berøring, taktile lege og massage af børnene. I en artikel i
socialpsykiatri kan man læse at ”Massage medfører med sin beroligende
og afspændende virkning, at udskillelsen af Kortisol reduceres, og
immunforsvarets vilkår styrkes.”22 Ifølge Kerstin Uvnäs-Moberg skyldes
denne reduktion af Kortisolen, at man ved berøring og varme udskiller
hormonet Oxytocin, der ikke bare modvirker allerede eksisterende
stress, men også kan lagres således at også fremtidig stress kan
modvirkes.23 Den bedste måde at modvirke stress forhold på, må derfor
være at integrere massage og andre former for behagelig berøring i
barnets dagligdag. Det optimale vil selvfølgelig være at lære børnene
at lege nogle berøringslege (taktile lege) så de ikke er afhængige af
voksnes tilstedeværelse. Men dette skal selvfølgelig ikke erstatte
massagen af voksne.
Vi skal blive bedre til at knytte os tættere til børnene. Vi må ikke
være bange for de nære relationer, som vi kan få ved at åbne op for
nogle følelser der kan give børnene ægte nærhed og samvær og få dem
til at føle at de er det hele værd. Bare det at sidde på skødet af en
voksen og måske få læst historie eller snakke om dagens forløb, er
ofte nok.
I dagligdagen skal der være plads til fri leg. Det er udmærket at have
nogle få, velplanlagte aktiviteter men vi skal så vidt muligt undgå
for meget iscenesættelse af barnets hverdag. Børn skal have lov til at
bruge løs af al den dejlige umiddelbare fantasi de er i besiddelse af.
Legen øger barnets kreative evner og neddæmper stress, fordi leg er
barnets måde at slappe af på. Desuden træner legen indlevelsesevnen og
barnet lærer at lytte til de andre børn samt at formulere sig
forståeligt for andre. Leg styrker barnets selvtillid og tillid til
andre, og dette styrker barnets evne til at tackle stress.
Sammenfatning.
--------------
Børn har deres egne måder at håndtere stress på, men det fungerer nok
bedre på kort sigt end på langt. Og vi kan, som pædagoger, også bruge
disse kamp- og flugtreaktioner til at identificere de stressede børn,
men vi skal huske at validere deres egne håndteringsmetoder. Vi er
nødt til, hele tiden, at tage udgangspunkt i hvert enkelt barn og
hans/hendes situation og huske på at hvert barn og hver situation, er
unik.
I dagtilbuddene skal vi være bedre til at gøre brug af det bedste
redskab vi har, nemlig os selv. Det kan godt være at normeringen er
elendig og børnene sidder i lag på gul stue, men vi kan stadig hjælpe,
hvor der er behov for det. Vi kan tilbyde børnene en hverdag i
dagtilbuddet, hvor de er børn på børns præmisser. F.eks. indrette
rummene til og for børn, så de signalerer ro og harmoni, bruge
naturen, opleve nærhed i og med naturen, lære børnene nogle taktile
lege, så de ikke bliver bange for at røre ved andre og selv blive
rørt. I det hele taget må vi som pædagoger ikke være bange for at
bruge os selv fuldt ud, så børnene kan mærke at vi er der for dem. Med
meget få midler kan vi altså gøre en kæmpe forskel.
Desuden er det vigtigt at vi husker hvor tingene hører til hjemme.
F.eks. skal vi holde diskussioner om nedskæringer og støttebehov hos
det enkelte barn, på personalestuen og ikke over frokosten foran
børnene.
Ifølge Birgit Elgaard, formand for BUPL, vil selv den bedste
institution aldrig kunne kompensere for et stresset hjemmeliv. Men vi
kan arbejde for at undgå at stresse barnet yderligere i institutionen
og desuden tilbyde et miljø, hvor barnet får mulighed for at slappe
af.24
Konklusion.
===========
Vi har set på symptomerne på stress, hvem der rammes og hvad vi som
fag-personale kan gøre.
Ikke al stress er negativt og det er vigtigt at huske. Men børn og
stress hører ikke sammen. Når vi stiller krav til børn er vi nødt til
først at kigge på hvad det er rimeligt at forvente af det enkelte
barn. For ingen børn er ens og de reagerer forskelligt på de
påvirkninger de bliver udsat for. Ikke kun i aktiviteterne, men også i
dagligdagen må vi passe på de forventninger vi stiller.
Børn er underlagt voksnes velmenende, men nogen gange helt forvrængede
idealer for et godt børneliv og er sårbare i den henseende. I den
bedste mening forsøger forældre at give deres børn alt, men det hænder
at de glemmer at det børnene har mest brug for er samvær og nærværende
forældre. Ingen påfører med vilje deres børn stress.
Det viser sig tankevækkende nok at den stressede familie, som tegner
de bedrestillede, der på overfladen er helt normalt fungerende, er dem
der forekommer blandt de flest stressede tilfælde. Vi kan ikke ændre
på det stress der forekommer i familielivet, men vi kan stile imod
stressfri zoner i dagtilbuddene. Det er så fundamentalt vigtigt at
børn også får lov til at være i fred en gang imellem. En tom
aktivitetskalender og fri leg er et hvert barns ret. Legen er børnenes
måde at slappe af på og når de bliver pendlet frem og tilbage til den
ene fritidsbeskæftigelse efter den anden, får de ingen ro.
Børn i dag bliver udsat for påvirkninger der stresser, i dag mere end
nogensinde før.
Der er faktorer der gør det vældig besværligt at være barn, stor, som
lille. Børnene bliver bombarderet med krav fra alle sider. Fra hjemmet
med udearbejdende forældre til dagtilbud, hvor normeringen er ude af
trit med hvad vi bør byde børn.
Hvis vi skal få nogle hele og velfungerende voksne ud af børnene af i
dag, skal vi til at stramme alvorligt op på samtlige felter. En af de
store byrder i dagtilbuddene er normeringen og pladsforholdende. En
bedre normering, altså færre børn pr. voksne samt flere effektive
timer sammen med børnene vil både forhindre at børnene oplever et
enkelt personale skift som en voldsom indgriben i deres liv, men vil
også helt naturligt give det enkelte barn mere nærhed og hygge-tid med
den voksne og f.eks. en god bog. Vi er, under arbejdet med dette
projekt, blevet overbevist om at tid, ro og fordybelse, er en
mangelvare.
Massage indeholder mange af de redskaber vi har brug for når vi skal
hjælpe børnene med at håndtere og forebygge stress. Der er både
intimitet, berøring, nærhed, ro og det at have en voksen for sig selv
for en stund. Desuden er det vigtigt at hjælpe børnene med at sætte
ord på deres følelser gennem daglig hyggesnak, hvor vi skal lytte
aktivt til hvad børnene siger.
Vi håber, at vi med dette projekt har formået at overføre bare en
brøkdel af den flamme vi har brændt med under arbejdet med dette
spændende emne. På trods af mange begynder vanskeligheder, har vi
hygget os med at indsamle og sortere i den viden der findes om emnet.
Og skal vi med en enkelt sætning, forklare hvad vi har fundet ud af,
er det at:
Stress skal forebygges, ikke helbredes.
Litteraturliste.
================
Bøger, Tidsskrifter m.m.:
-------------------------
Elkind, David: Børn der paces frem, Borgen, 1981
Ellneby, Ylva: Om børn og stress –og hvad vi kan gøre ved det, Hans
Reitzels Forlag, 1999
Ellneby, Ylva: Se hvad jeg kan!, Høst & Søn, 2004
Børn & Unge, nr. 13, 2002
Forsknings-nyt fra psykologien, juni 2001, 10(3)
Hansen, Margrethe Brun: De kompetente forældre, Aschehoug, 2001
Wolff, Sula: Børn under stress, Forum, 1971
Wahlgren, Anna: De kære børn, Gyldendal, 1983
Zlotnik, Gideon: De stakkels børn, Nielsens, 1998
Zlotnik, Gideon: De stakkels forældre, Nielsens, 2001
Zlotnik, Gideon: De stakkels piger, Nielsens, 2004
World Wide Web:
---------------
http://www.arbejderen.dk/index.aspx?&R=1&S_ID=60&F_ID=25232 17. april
2005, kl. 11.00
http://www.berlingske.dk/viden/artikel:aid=548996/ 17 april 2005, kl.
11.00
http://www.bm.dk/barselsorlov/default.asp 9. maj 2005, kl. 23.00
http://www.boernogunge.dk/internet/BoernOgUnge.nsf/0/41BC9927E2F46FA2C1256D480040BF63!OpenDocument
17. april 2005, kl. 11.00
http://www.bt.dk/leder:aid=354592/ 17. april 2005, kl. 11.00
http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/0/2cc6ffab1c6d7031c1256fbd004b5512?OpenDocument
17 april 2005, kl. 11.00
www.center-for-stress.dk 17. april 2005, kl. 11.00
http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=239214 17.
april 2005, kl. 11.00
http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=247953 17.
april 2005, kl. 19.00
http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=248012 18.
april 2005, kl. 19.00
http://www.dr.dk/nyheder/penge/article.jhtml?articleID=249700 25.
april 2005, kl. 19.00
http://www.dr.dk/undervisning/stress/index.asp?pageID=tal.htm&menuID=m_tal.htm
15. april 2005, kl. 11.00
http://www.forebygstress.dk/om_stress.htm 17. april 2005, kl. 11.00
http://www.medicallink.se/news/showNews.cfm?newsID=1344 17. april
2005, kl. 11.00
http://www.jp.dk/ssmorgenavisen:aid=2699570 17. april 2005, kl. 11.00
http://www.socialpsykiatri.dk/multimedia/massage.pdf 17. april 2005,
kl. 11.00
http://www.svd.se/dynamiskt/inrikes/did_6501409.asp 17. april 2005,
kl. 11.00
http://www.themis.dk/synopsis/docs/Separation_og_skilsmisse.html 2.
maj 2005, kl. 13.00
http://www.totem.dk/Artikler/stress/F%C3%A6rre%20stresshormoner%20hos%20syge,%20der%20f%C3%A5r%20menneskelig%20st%C3%B8tte.htm
17. april 2005, k. 11.00
1
http://www.dr.dk/undervisning/stress/index.asp?pageID=tal.htm&menuID=m_tal.htm
2004 (set 15. april 2005)
2 B.T. 11. april 2005, Berlingske Tidende 7. marts 2005, bupl.dk 7.
marts 2005, dr.dk/nyheder 7. marts 2005, Dagbladet Arbejderen 12.
marts 2005, Jyllands-Posten 3. november 2004, Svenska Dagbladet 10.
november 2003
3 http://www.arbejderen.dk/index.aspx?&R=1&S_ID=60&F_ID=25232 17.
april 2005, kl. 11.00
4 Ellneby, Ylva, 1999, s. 62, Juul, Jesper, 1995, s. 162 -164 samt
http://www.center-for-stress.dk/materiale/Manual_boern_og_stress.doc,
2005 (set: 17. april 2005)
5 Elkind, David, 1981, s. 199
6 "Fremtidens børneliv" Dagbladet Information 22 dec. 2000, 1.
sektion, s. 16
7 Ellneby, Ylva, 1999, s. 45
8
www.dr.dk/undervisning/stress/index.asp?pageID=tal.htm&menuID=m_tal.htm
2004 (set: 15. april 2005)
9 Zlotnik, Gideon, 1998, s. 96
10 http://www.themis.dk/synopsis/docs/Separation_og_skilsmisse.html
2004 (set: 2. maj 2005)
11 http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=248012
2005 (set: 18. april 2005)
12 http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=247953
2005 (set: 17. april 2005)
13 http://www.dr.dk/nyheder/penge/article.jhtml?articleID=249700 2005
(set: 25. april 2005)
14 http://www.danmarks-statistik.dk/ 2005 (set: 2. maj 2005)
15 Simonsen, Bo Aagaard, Børn & Unge, nr.13, 2002
16 Wahlgren, Anna, 1983, s. 366
17 http://www.bm.dk/barselsorlov/default.asp 2002 (set: 9. maj 2005)
18 Zlotnik, Gideon, 1998, s. 97
19 Ellneby, Ylva, 1999, s. 20 - 21
20 Ellneby, Ylva, 1999, s. 60-67
21 Zlotnik, Gideon, 1998, s.22
22 www.socialpsykiatri.dk/multimedia/massage.pdf juni 2003 (set: 17.
april 2005)
23 www.medicallink.se/news/showNews.cfm?newsID=1344 november 1999
(set: 17. april 2005)
24
http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/0/2cc6ffab1c6d7031c1256fbd004b5512?OpenDocument
7. marts 2005 (set: 15. april 2005)
15

  • PLEASE NOTE IN THE LETTER BELOW YOU NEED
  • WALT TO SOLVE WORD PROBLEMS USING THE GRID METHOD
  • PRIVACY NOTICE – NATIONAL SCREENING PROGRAMS THE NHS PROVIDES
  • NAME DURING THE 17TH AND 18TH CENTURIES (THE
  • MARCA DA INSTITUIÇÃO PARCEIRA CARO(A) SERVIDOR(A) ESTE É UM
  • TC SOSYAL GÜVENLİK KURUMU BAŞKANLIĞI KONYA SOSYAL GÜVENLIK İL
  • I NVITATION AND FIRST CALL FOR PAPERS ROMANIAN NUCLEAR
  • IMAGINE A FRIENDS OF THE LIBRARY GROUP STARTING OUT
  • D E COMITÉ DE EMPRESA DE SME TVE MADRID
  • PMWASABILAMINB110 SEQUENCE NUMBER LAMB1122 ATGGTGAGC MWASABI SEQUENCE (708
  • SEZNAM DOSEDANJIH IZVEDB GORNIŠKIH VEČEROV UREDNIŠKO OBLIKOVAN SEZNAM
  • WHERE IS CROCODILE? ORIGINAL PLAY BY STEVEN FAWKES
  • L1435 CREA FERIAS Y MERCADOS DEL CHACO
  • MOCIÓN QUE PRESENTA EL GRUPO MUNICIPAL SOCIALISTA CON MOTIVO
  • N OTE THE ENCLOSED TERMS OF TRUST ARE
  • LOI N°94 036 AF PORTANT CODE DE L’ELECTRICITÉ
  • UNIVERZITA KARLOVA V PRAZE ZÁPIS ZE
  • ELEMENTE ZUM FAMILIENGOTTESDIENST IN LENGMOOS AM 3122006 – 1
  • MACAMMACAM MAJAS (GAYA BAHASA) 1 KLIMAKS ADALAH SEMACAM GAYA
  • WISCONSIN CORN GROUND WATER METADATA THE FIELD USED TO
  • LA CORPORACIÓ DE SALUT DEL MARESME I LA SELVA
  • REPORT OF AN INTERAGENCY MEETING TO DISCUSS WAYS OF
  • JOSÉ LUIS RODRÍGUEZ ÁVALOS LA LECTURA TAN TEMIDA
  • METODOLOGÍA DE LAS CIENCIAS SOCIALES —LA PROPUESTA DE FELIX
  • S ERVICIO DE LIBRERÍA PETICIÓN DE LIBROS FECHA
  • CONGRESSIONAL “VIP” LIST ASBDC MEMBERS THIS IS A LIST
  • ATTESTATION D’INSCRIPTION D’UN ÉLÈVE MINEUR DE MOINS DE 15
  • Unepfaorccop419 Naciones Unidas rc Unepfaorccop419 Programa de las Naciones
  • NOVÉ SPORTOVNÍ ODVĚTVÍ V RÁMCI TV POWERJOGA PROBÍHÁ
  • WHAT IS DISADVANTAGE AND WHO DOES IT AFFECT?