Skovog Naturstyrelsen Trekantsområdet 18 November 2008 Gehra/ Brugerrådsmøde På

skov-og naturstyrelsen, trekantsområdet 18. november 2008 gehra/ brugerrådsmøde på gøddinggård den 30. oktober 2008 deltagere:

Skov-og Naturstyrelsen, Trekantsområdet
18. november 2008
gehra/
Brugerrådsmøde på Gøddinggård den 30. oktober 2008
Deltagere:
Per Delphin, DN
Sten Nielsen, DOF Sydøstjylland
Niels Finnerup, Danske Træindustrier
Jørn F. Andersen, Friluftsrådet
Poul Erik Buch, Danmarks Idrætsforbund
Jens Jacob Rossel, Vejle-Fredericia Landboforening
Jens Bilgrav-Nielsen
Hans Jørgen Hvideland, Hedensted Kommune
Ole Klitgaard, Trekantsområdet
Carsten Ørnsholt, Trekantsområdet
Gert Hougaard Rasmussen, Trekantsområdet (referent)
Afbud: Tom Skovgaard, Vejle Kommune; Lisbeth Christensen, Fredericia
Kommune; Merete Dissing Pedersen, Kolding Kommune; Inger Donslund,
Billund Kommune; Keld Rasmussen, Horsens Kommune;Esben Christoffersen,
Kolding; Sanne Østergaard Nielsen.
1) Velkomst
Kort velkomst ved Ole Klitgaard (OKL), der konstaterede, at mødets
dagsorden generelt har fokus på friluftslivet. Samtidig orienteredes
kort om certificeringen, hvor der har været kontrolbesøg, som vi
klarede os fint igennem.
Ole takkede for den oversigt, som DOF´s repræsentant afleverede om
placering af rovfugle/rødlistearters kendte redeplacering rundt på SNS
arealerne. Disse placeringer sættes ind på vores sådkaldte ”pas på
kort” der anvendes i arealforvaltningen. Hovedformålet er i dette
tilfælde at beskytte redetræer og redeområder for utilsigtede indgreb.
2) Øget fokus på publikumsområdet i SNS
SNS har i sin indsats øget fokus på publikumsdelen. Styrelsen arbejder
ud fra følgende mission, vision og strategiske mål:
SNS Mission:
*
Skov- og Naturstyrelsen skaber natur og oplevelser
SNS Vision:
*
Alle kender Skov- og Naturstyrelsen, som dem der tilbyder
naturoplevelser og passer på naturen.
Strategiske Mål:
*
SNS skal tilbyde og udvikle flere naturoplevelser
*
SNS skal formidle natur og tilbud om naturoplevelser til flere
*
SNS skal skabe ny natur og passe på den eksisterende
*
SNS skal hænge sammen, være en del af Miljøministeriet samt være
én spiller overfor omverdenen
*
SNS skal passe statens arealer og løse forvaltningsopgaver
professionelt
*
SNS skal være en attraktiv og veldrevet arbejdsplads
Den lidt mere traditionelle produktionsdel er fortsat en væsentlig del
af virksomheden, men den ligger indlejret i flere af formuleringerne i
de strategiske mål. Ikke mindst på denne enhed, hvor vi har et
tværgående (regionalt/landsdækkende) ansvar for en stor del af den
opgave.
Der er en proces i gang omkring omlægning af medarbejderpotentialet
fra traditionelt skovdrift til udvikling/styring af naturprojekter.
Det har betydet nedlæggelse af 56 skovarbejderstillinger. Geografisk
har der været en meget skæv fordeling af skovarbejdere på de enkelte
lokalenheder, bl.a. pga. mangeårigt ansættelsesstop på området. I
Trekantsområdet har der eksempelvis været en underbemanding set i
forhold til befolkningstallet i området. Trekantsområdet har af samme
grund ikke været ramt af afskedigelser. I stedet håber vi at få 1-2
nye naturmedarbejdere og 1 ny skovarbejder.
SN: Foreslår, at man overvejer frivilliggrupper til at passe på
arealer – eksempelvis i form af arbejdsweekender med hedepleje, pleje
af arealer i Svanemosen m.v. Kan foruden arbejdet bidrage til
udvikling af ejerskab. Stor tradition herfor i eksempelvis Australien,
USA og England.
OKL: Kunne være en mulighed. Men hvis det forudsætter brug af
maskinkraft kan der være et sikkerhedsmæssigt spørgsmål. Vi bruger den
gerne i muligt omfang, men der er ikke helt den samme tradition for
det, som f.eks. i USA. SNS har fra bl.a. Kbh. erfaringer fra et
”skovhjælper-projekt”, hvor udviklingshæmmede i jobtilbud hjælper på
naturcentre.
Den form for projekter bør bygges op gradvist. Et egnet projekt kan
være frihugning omkring gl. træer i skovene – det er både synligt og
overkommeligt.
CAR: Nævnte et projekt i haderslev, hvor man registrerede alle gl.
værdifulde træer i kommunen (træregistrant).
CAR nævnte, at Kolding Ådalprojektet har fået landdistriktsmidler (ca.
1,2 mio.) til græsning af ådalsskrænterne – her forudsættes også
medvirken fra lodsejerne.
3) Digital registrering af publikumsfaciliteterne på Trekantsområdet
Der er iværksat et arbejde med digital registrering af alle
publikumsfaciliteterne – lige fra de røde pæle, over stiforløb til
større anlæg som eksempelvis bålhytter. Formålet er at få skab
overblik over tilstand og omfang samt ikke mindst at kunne bruge det
som drifts- og planlægningsværktøj. Hvor mange og hvilke ressourcer
bindes i vedligehold og hele organiseringen af vedligeholdet.
Registreringen er samtidig et godt værktøj i forbindelse med
udlicitering af opgaver. Værktøjet vil endelig bidrage til at imødegå
at faciliteter bliver ”glemt”/misligeholdt.
4) Oplæg til årsprogram 2009 for publikumsområdet
På nuværende tidspunkt ligger fokus på opgaver på publikumsområdet i
2009 indenfor rammerne af følgende liste. Listen er pt. uprioriteret
og sandsynligvis i overkanten af hvad personaleressourcer og
driftsøkonomi kan rumme.
*
Kajaksejladsrute – Fra Grenen til Grænsen
*
Hærvejen – riderute fra Randbøl Hede til Grænsen
*
Kirstinelyst – udvikling og etablering af et ”Naturrum” ved
Randbøl Hede
*
Lillebæltsstien – etablering af sammenhængende, kystnær vandresti
rundt om Stenderuphalvøen fra Kolding til Skamling
*
Nye vandretursfoldere/revision af eksisterende: Skovene syd for
Horsens (samarbejde med Hedensted og Horsens kommuner);
Stenderupskovene; Stagsrode Skov; Harte Skov/Ferup Sø (samarbejde
med Kolding Kommune)
*
Udarbejdelse/etablering af information og publikumsfaciliteter i
forlængelse af naturgenopretningsprojekterne i Svanemosen og ved
ferup Sø
*
Etablering af ny skovlegeplads i Gødding Skov
*
Nye anlæg/skiltning af rideruter i Tykhøj, Engelsholm og på
Randbøl Hede (samarbejde med lokale ryttere/rideforbund)
*
Nye mountainbikeruter i Bjerge Skov og Harte Skov (samarbejde med
lokale mountainbikeklubber)
*
Nye hundeskove i Engelsholm og Tapsøre
*
Udbygning af vejskiltning i skovene
*
Større landsdækkende events: 24. jan. ”Store Brændedag”; 3. maj
”Skovens Dag”; 14. juni ”Forbudt for børn”; 30. aug. ”Handicapdag”
og 29. nov. ”Familien i skoven”
HJH: Kulturforvaltning og turisterhvervet i Hedensted Kommune vil
gerne have anlagt en kystnær sti – i første omgang et pilotprojekt fra
Snaptun til Juelsminde. Synes det kunne være fint at forene kræfterne
i dette projekt med kajakprojektet.
OKL: Vigtigt med god offentlig opbakning, hvis man skal kunne
gennemføre en kyststi.
JJR: Gjorde opmærksom på muligheden for at søge LAG-midler og Tips- og
Lottomidler til et sådant projekt.
SN: Påpegede problematikken, hvis der også var adgang for biler til de
primitive lejrpladser.
CAR: Spurgte på baggrund af en drøftelse i andet regi om brugerrådets
holdning til foldere – er foldere blevet umoderne? – Svaret var klart
nej.
SN: Ved opførelse af fugletårne er det vigtigt, at det er overdækkede
tårne jfr. den overdækkede model, som enheden fremviste. Hvis der ikke
er overdækning skræmmes fuglene af menneskesilhuetterne. Kan også
overveje at afskærme for trappeopgangen.
OKL: Vi vil gerne være i løbende dialog omkring placering/udformning.
GEHRA: Generelt søger vi dialog med de relevante parter ved anlæg af
nye faciliteter – DOF i forbindelse med fugletårne,
mountainbikeklubber ved anlæg af nye mountainbikeruter m.v.
Der blev spurgt til, hvorvidt anlæg af hundeskove faktisk aflaster med
hensyn til løse hunde. Det er klart opfattelsen – men omvendt må man
ikke forvente, at problemet med løse hunde helt forsvinder.
5) Status for naturprojekterne i Uldum Kær, Vejle Ådal, Kolding Ådal
og Svanemosen
Emnet kan evt. gøres til tema for et fremtidigt møde.
Vejle Ådalprojektet er et rammeprojekt fra 2005 med et budget på ca.
25 mio. og med 10-15 delprojekter. Det udløber i år, men der er søgt
om en to-årig forlængelse med en pristalsregulering af det resterende
budget.
Pt. er Konges Kær projektet i gang. Der foregår lige nu
dæmningsarbejder, første spadestik blev taget 9. september.
Et andet af delprojekterne er genslyngningen af Vejle Å mellem Ravning
og Vingsted. Det er i forberedelsesfasen.
Svanemosen er et EU-Life højmoseprojekt, hvor opvæksten af især birk
er blevet fjernet. Det skal efterfølgende løbende plejes. Nu mangler
stianlæg, etablering af et fugletårn og udarbejdelse af
informationsmaterialer.
Ferup Søprojektet blev indviet 20. juni. Det videre arbejde her
omfatter friluftsfaciliteter i form af borde/bænke, shelters,
bålplads, færdiggørelse af stier samt en enkelt arealerhvervelse for
at skabe bedre stiforbindelse.
SN: Et overdrev mellem Ferup Sø og Dybvadbro Station er ved at vokse
til.
CAR: Det er ikke et SNS-areal, men det er muligvis med i
græsningsprojektet – forudsat at lodsejer er interreseret.
Uldum Kærprojektet var bl.a. mål for ministerens sommerudflugt den 12.
august. Det er et miljømilliardprojekt med tre delprojekter: et
rydningsprojekt, et vandløbsprojekt og et stiprojekt. Aktuelt kører
alle delprojekterne planmæssigt.
6) Aktuelle skovrejsningsprojekter – skal vi have noget plantet i
klimakonferencens år?
Skovrydning er en af de store CO2-syndere. Det kan SNS måske bidrage
til at gøre noget ved.
Seest/Kolding – der er stor politisk opbakning i Kolding Kommune i
forhold til overdragelse af gl. losseplads/grusgrav til skovrejsning.
På sigt vil der kunne etableres et nyt skovareal på 90 ha. Der er en
samarbejdskontrakt, der bl.a. indeholder en 50/50 % finansiering af
arealopkøb samt om at ethvert pålæg om forurening fra lossepladsen vil
forblive kommunens ansvar.
Hoppeshuse – aktuelt et areal på 6-7 ha til salg, som hænger sammen
med eksisterende SNS-arealer.
Ferup Sø – erhvervelse af mindre areal for at forbedre stisammenhæng.
Fredericia – i mange år talt om 200-250 ha stort areal langs
Elbodalen. Der er stor kommunal vilje, men der mangler konkrete
samarbejds- og finansieringsaftaler. Planerne er der for så vidt, men
det er økonomien, der er problemet. SNS vil gerne have en målsætning
om at kunne sætte de første planter i jorden i 2009.
Vejle Kommunes skovrejsningsform resulterer i flere skove.
JBN: Finder fællesskaberne bag projekterne meget fornuftige.
7) Borgerhenvendelser
Normalt kun få klager – eksempelvis om for få bænke, vej- og
stivedligehold, flere hundeskove (mere et ønske) m.v.
Konkret kører en klagesag fra Bjerre Herred. Her er fra en enkelt
person rejst kritik af fældning af (store) træer, af
råvildtbeskydningen og endelig kritik af dialogen med SNS. Det er en
langvarig og tidskrævende sag. Problematikken består i afvejningen
mellem et konkret naboønske og vores samlede drift og politik.
8) Evt.
SN: Ville gerne have lov til at sætte vendehalsekasser op i
Frederikshåb Plantage. Skal efterfølgende tale videre med GEHRA.
Efter en opstart i det nye brugerråd, hvor der afholdt 3 møder i 2008
gøres mødefrekvensen fremover til 2 årlige møder med et medio forår og
et medio efterår. Koldingområdet blev foreslået som ramme for næste
møde.
SN: Omlægningen af vandet fra V. Nebel å har givet stort
vandgennemsigt i Dons Søndersø til glæde for bl.a. fuglelivet.
Ref/GEHRA