fibiger, johannes: indledning og kapitel 1 ”de faktisk tekster”. i: asmussen, jørgen: faktiske tekster – fra sagprosa til reality. systime, 2

Fibiger, Johannes: Indledning og kapitel 1 ”De faktisk tekster”. I:
Asmussen, Jørgen: Faktiske tekster – fra sagprosa til reality.
Systime, 2005
Indledning
Kopernikus skal udlægges
Sagprosa kaldes i denne bog for faktiske tekster. ”Fælles for de
faktiske tekster er, at der er en virkelighedsreference, der lader sig
påvise.” (s. 9)
Faktiske tekster er en bog om, hvordan forskellige medier beskriver
virkeligheden – om hvordan de giver et billede af verden – et
verdensbillede.
Sagprosa/ faktiske tekster viser os en repræsentation af
virkeligheden, viser os en bearbejdet virkelighed.
En formateret virkelighed. En medieret virkelighed.
Der er derfor grund til at analysere en faktisk tekst for at finde
frem til, hvorfor teksten fremstiller virkeligheden på netop den måde.
Sammenlign forsidebilledet med billedet side 13 (Scan dem ind) og
diskuter hvordan de to billeder fremstiller virkeligheden.
Hvordan verden er (i sig selv) ved vi ikke, men vi ved, at den ikke er
som i mediernes beskårne format. Det er det, der gør faktiske tekster
vildt spændende og tit mere spændende end fiktionstekster, der
konstruerer en egenvirkelighed frem for en virkelighedsreference.” (s.
14)
Faktiske tekster kalder på faktiv læsning, dvs. en læsemåde, hvor man
forholder sig kildekritisk til fremstillingen.
Faktiske tekster en non-fiktive, dvs de skal ikke læses metaforisk
(altså med en symbolsk betydning).
De kan læses metonymisk .
Tekster er samfundsmæssigt given og derfor aldrig værdifri. En tekst
er en diskurs (se s. 15)
S. 15-17 sætter fokus på en videnskabsteoretisk diskussion om, hvordan
vi kan antage noget for at være sandt:
*
Carnap talte om betydningen af verificiering
*
Popper talte om betydning af falsificering
*
Kuhn introducerede begrebet paradigme (om en bestemt forståelse af
virkeligheden knyttet til en epoke)
*
Foucault understreger, at virkelighed udgøres af intersubjektive
forestillinger (se om diskurs s. 17)
Kapitel 1 – De faktiske genrer
S. 19-26 Indledende bemærkninger
Kapitlet indledes med en case-lignende beskrivelse (s. 19-20)
Garff udgav en biopgrafi om Søren Kierkegaard – og bogen diskuteres i
forhold til sin genre:
- er det en videnskabeligt funderet biografi, hvor det er
faktaformidling, der er det væsentlige?
- eller er det en fortælling om Kierkegaard, hvor det narrative drive
er det væsentlige?
Sagprosa som begreb foldes ud s. 20
Nudansk ordbog om sag
Nudansk ordbog om prosa
”Sagprosa er derfor en (ikke-lyrisk) sammenhængende fremstilling af et
sagsforhold, dvs. et stof, der relaterer til en omgivende virkelighed”
Det udvidede tekstbegreb s. 22
(med i folkeskolens danskfag fra 1976 – se s. 23)
Karakteristika på fiktionstekster og faktiske tekster (s. 24)
Faktiske tekster opdelt i forhold til funktion (s. 25) – AH finder den
ikke overbevisende
Sammenlign fx Anderssons opdeling i Lærervejledningen til ”En by af
tekster”
S. 25 gøres der rede for begrebet faktion; men side 26 siger Fibiger,
at faktions-begrebet ikke anvendes i denne bog. Der skelnes derimod
mellem forskellige former for faktagenrer:
*
Reklamer som sagprosatekster (kap 7)
*
Radiodokumentar (kap 8)
*
Faktiske tekster på nettet (kap 9)
*
Reality (kap 10)
s. 26-30 Kommunikation
S. 31-36 Virkelighedens kognitive formatering (det vil sige: Hvordan
begriber og formilder vi virkeligheden?)
Her præsenteres en række teoretikere
*
Kognitive semantikere som Lakoff og Turner og teorierne om, at vi
ordner verden ved hjælp af strukturer som frames, skemaer og
scripts
*
Aristoteles, der siger, at vi efterligner eller fremstiller
virkeligheden ved hjælp af historier, der har en begyndelse, en
midte og en slutning
*
Ricoeur (fransk filosof)
Tid spiller en vigtig rolle i fortællingerne
vi rekonstruerer vores livsverden gennem historier
vores egen historie kommer til at hænge sammen med samfundshistorien
(via fortællingen)
*
Bruner (amerikansk psykolog)
Man finder sin identitet gennem fortælling (fortælling som tankeform
mere end som genre)
Derfor må uddannelsessystemet anvende fortælling
Bruner opregner 9 kendetegn på fortællinger (i en meget udvidet
forståelse af fortælling)
*
Endelig kobler Fibiger en dansk fiktionsforfatter til, som også
forholder sig bevidst til det med fortælling som
identitetsdannelse – nemlig Svend Åge Madsen.
S. 36-39 Samfundet i teksten – en afslutning
Fibiger forsøger til sidst at komme med et par overordnede
perspektiver på sagtekster; men det bliver ikke klart for mig, hvad
hans ærinde er.
S. 38 kommer han dog med en form for historisk overblik på, hvordan
man i undervisningssammenhæng har arbejdet med sagtekster
*
I 60’erne har man arbejdet med teksterne ud fra en sproglig
synsvinkel
*
I 70’erne har man arbejdet ud fra et ideologikritisk perspektiv
*
I 80’erne har man set på det æstetiske perspektiv
*
I 90’erne har man sat fokus på diskursanalyser
*
I dag siger Fibiger, at man har metode-eklekticisme – dvs at man
vælger analytisk metode ud fra den enkelte teksts særkende.
AH’s kommentar. Husk Becker Jensens analyse-model.
*
Næranalyse (afsender, modtager, indhold)
*
Teksten i kontekst
*
Teksten i en samfundsmæssig kontekst
3
Noter udarbejdet af Anna-Marie Hansen (UCL) Side 3

  • 58 MUFFLED DIALECT SPOKEN BY GREEN FRUIT AN ALTERNATIVE
  • NORTH MELBOURNE RECREATION CENTRE GROUP FITNESS TIMETABLE (BY
  • ANN N CLARKE PHD PAGE 26 ANN N CLARKE
  • PROPONOWANE WZORY DOKUMENTÓW STOSOWANYCH PRZY ORAGANIZOWANIU PRAC SPOŁECZNIE UŻYTECZNYCH
  • A FOTO ENGANXEU UNA FOTO RECENT DEL JUGADORA E
  • KITTYKARETAKERS (718) 6707221 ADOPTION APPLICATION THANK YOU FOR APPLYING
  • BEBERAPA PASAL YANG PERLU DIAMBIL KEPUTUSAN DALAM RAPAT PANJA
  • 5 CONVENIOS VIGENTES AÑO 2007 CAMPUS CONCEPCION
  • 28 THE IMAGE USER AND THE SEARCH FOR IMAGES
  • B RF FOLKLANDET 1 20110330 JÖNÅKERSVÄGEN 1525 122 48
  • ASL AL MANUTENZIONE IMPIANTI ELEVATORI 2016 DISCIPLINARE TECNICO
  • MANY PEOPLE FEAR THE PROSPECT OF MAKING A PRESENTATION
  • ANGOLA WTTPRS158 PÁGINA 15 IENTORNO ECONÓMICO 1)PANORAMA GENERAL
  • ALIMENTOS ACONSEJABLES PARA EVITAR LA CONSTIPACIÓN VERDURAS DE HOJA
  • ELEKTRIK FATURALARINDA TASARRUF GÜÇ FAKTÖRÜNÜ DÜZELTME TARIFELERE BAĞIMLI OLARAK
  • HANKIJA SILLAMÄE VANALINNA KOOL HANKEMENETLUS ALLA LIHTHANKE PIIRMÄÄRA
  • NACRT UGOVORA O JAVNOJ NABAVCI USLUGA U G O
  • 26PIELIKUMS RĪGAS DOMES MĀJOKĻU UN VIDES DEPARTAMENTA 28012020RĪKOJUMAM NRDMV2016RS
  • CENTAR ZA SOCIJALNI RAD V I T E Z
  • FORMULARZ OFERTOWY OFERTA Z DNIA 1 JAMY NIŻEJ
  • ALLA SEDE AICS DI GERUSALEMME ILLA SOTTOSCRITT NATO
  • M ITJANS DE COMUNICACIÓ SOCIAL P LA DE PALAU
  • CENTAR ZA SOCIJALNU SKRB ROVINJ CENTRO DI ASSISTENZA SOCIALE
  • MERITFÖRTECKNING NAMN YIN LI (196112032351) UTBILDNINGAR 1982 MAGISTEREXAMEN I
  • RIODOC NUMÉRO 152706 RICHTLIJNEN BETREFFENDE HET GEBRUIK VAN DE
  • REGENTS EXAM QUESTIONS GGPEB5 PARALLEL AND PERPENDICULAR LINES 6B
  • URZĄDZENIA ELEKTROTERMICZNE KLASYFIKACJA URZĄDZEŃ METOD I TECHNOLOGII ELEKTROTERMICZNYCH URZĄDZENIA
  • MANAGING RECORDS AS RELIABLE EVIDENCE FOR ICT EGOVERNMENT AND
  • PROCESO PARA EL CONTROL DE CAMBIOS [[AUTOR]] VERSIÓN 10
  • REPUBLIKA HRVATSKA KRAPINSKOZAGORSKA ŽUPANIJA OPĆINA LOBOR PREDMET