Generelle Retningslinier For Tilskud Til Privat Pasning Tilskud Til

generelle retningslinier for tilskud til privat pasning tilskud til privat pasning reglerne herom findes i dagtilbudslovens kapitel 15.

Generelle retningslinier for tilskud til privat pasning
Tilskud til privat pasning
Reglerne herom findes i dagtilbudslovens kapitel 15.
§ 80. Kommunalbestyrelsen skal give forældre med børn i alderen 24
uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge et økonomisk
tilskud til privat pasning i stedet for at benytte en plads i et
dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, eller § 21, stk. 2 og 3, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives et tilskud
til privat pasning til forældre med børn i en bestemt del af
aldersgruppen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et tilskud til privat
pasning til forældre med børn under 24 uger.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et tilskud til privat
pasning til forældre i kombination med, at barnet har en plads i et
dagtilbud.
§ 81. Kommunalbestyrelsen skal godkende aftalen om privat pasning
mellem forældrene og den private pasningsordning og føre løbende
tilsyn med ordningen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at sørge for forældrenes
administration af ordningen mod en reduktion i tilskuddet svarende til
kommunens udgifter til administrationen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre
retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud, når tilskuddet til
privat pasning bortfalder.
Anvendelse og formål
Kommunalbestyrelsen kan give forældre med børn i alderen 24 uger og
indtil skolestart mulighed for at vælge et tilskud til privat pasning
i stedet for at benytte et dagtilbud.
Kommunalbestyrelsen har således efter dagtilbudsloven en pligt til at
give tilskud til forældre, der ønsker at benytte privat pasning.
Der gælder ikke noget loft for, hvor mange børn i en husstand, der kan
ydes tilskud til.
Ordningens omfang
Kommunalbestyrelsen kan på forskellig vis sætte rammer for i hvilket
omfang, der ydes tilskud til privat pasning.
Afgrænsning af aldersgruppen
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at tilskuddet kun gives til en
bestemt del af aldersgruppen. F.eks. kan kommunalbestyrelsen beslutte,
at tilskuddet alene gives, til børn i alderen 1/2 til 3 år, eller at
tilskuddet gives indtil barnet almindeligvis optages i børnehave.
Kommunalbestyrelsen har dermed mulighed for at tilpasse ordningen til
de lokale forhold.
Pasning af børn under 24 uger
Dagtilbudsloven giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan
beslutte at give tilskud til privat pasning til forældre med børn
under 24 uger.
Formålet med denne mulighed er at skabe større fleksibilitet for
forældre, eksempelvis selvstændige og/eller enlige forsørgere, således
at de kan genoptage arbejdet helt eller delvist samtidig med, at
barnet kan blive passet i hjemmet.
Forældrenes ret
Muligheden for at få tilskud til privat pasning er knyttet sammen med
bestemmelsen om at få tilbudt en plads i et dagtilbud.
Således kan forældre, der har fået anvist en plads i dagtilbud
omfattet af dagtilbudslovens §§ 19-21, vælge enten at benytte den
anviste dagtilbudsplads eller at få udbetalt et økonomisk tilskud til
privat pasning.
Ordningen om tilskud til privat pasning udgør således for forældre et
pasningsalternativ i forhold til viften af pasningsmuligheder i
dagtilbudsregi, som kommunen tilbyder som en del af
forsyningsforpligtelsen. Samtidig giver tilskudsordningen mulighed for
at imødekomme den enkelte families pasningsbehov og det enkelte barns
behov i en kortere eller længere periode.
Pasning i Danmark
Tilskuddet til privat pasning skal anvendes til pasning i Danmark, og
tilskuddet kan derfor ikke tages med til brug for betaling af pasning
under ophold i udlandet. Dette gælder også i forhold til EU-borgere,
der arbejder i Danmark, men har bopæl uden for Danmark i et andet
EU-land. Dette følger af, at tilskud til privat pasning efter
dagtilbudsloven betragtes som en naturalieydelse i EU-rettens
forstand, og derfor ikke kan eksporteres til brug i andre EU-lande end
Danmark.
Ansøgning om tilskud
Forældre, der ønsker at benytte sig af muligheden for at få et tilskud
til privat pasning, må ansøge kommunalbestyrelsen herom.
Retningslinjer for modtagelse af tilskuddet
Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældrene om retningslinjerne for
ansøgning om tilskud og godkendelse af pasningsaftalen, så forældrene
kan få udbetalt det økonomiske tilskud fra tidspunktet, hvor de ønsker
at benytte tilskud til en privat pasning.
Barnet skal passes af andre end forældrene selv
Det er en betingelse for at modtage tilskud til privat pasning, at
forældrene indgår en aftale om pasning med andre, f.eks. en
enkeltperson eller en privat pasningsordning om at passe barnet mod
betaling, og at tilskuddet anvendes til betaling af den, der passer
barnet.
Tilskuddet kan derfor ikke anvendes til forældrenes egen pasning af
barnet.
Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at tilskuddet anvendes i
overensstemmelse hermed.
Tilrettelæggelse af privat pasning
Privat pasning kan tilrettelægges på mange forskellige måder.
Eksempelvis kan forældre gå sammen med andre forældre om at etablere
en privat pasningsordning efter dagtilbudslovens § 78, eller forældre
kan købe sig plads i en privat pasningsordning, der er oprettet af
andre.
Forældrene kan også vælge at indgå aftale med en privat person, som i
sit hjem eller i andre lokaler passer barnet/børnene. I disse tilfælde
kan børnepasseren enten være ansat med forældrene som arbejdsgivere
eller være selvstændig erhvervsdrivende.
Forældrene kan også indgå en aftale med en person om, at vedkommende
passer barnet/børnene i barnets/forældrenes hjem.
Tilskud
Ikke tilskud til au-pair
Tilskud til privat pasning kan ikke gives til forældre, der indgår
aftale med en au-pair om pasning af barnet. Au-pair er et
uddannelsesophold, og de opgaver, en au-pair varetager hos
værtsfamilien, regnes ikke som lønnet arbejde. En au-pair har derfor
opholdstilladelse, men ikke arbejdstilladelse.
Der kan derfor heller ikke udbetales tilskud til privat pasning til
forældre til betaling af en au pair, der passer deres barn.
Reglerne om opholdstilladelse for au-pairs hører under
Integrationsministeriet.
Tilskud til andre børn
Forældre, der er på barselorlov eller børnepasningsorlov med et barn,
kan modtage tilskud til privat pasning af et andet barn, hvis
forældrene har andre børn, der opfylder betingelserne for at modtage
tilskud til privat pasning.
Tilskud ved modtagelse af andre sociale ydelser og SU
Tilskud til privat pasning indgår ikke ved beregning af ydelser til
forældrene efter den sociale lovgivning eller lovgivningen om
uddannelsesstøtte under hensyn til, at tilskuddet skal gives videre
til den private børnepasser eller pasningsordning.
Der skal således ikke ske fradrag i disse ydelser, for det beløb
forældre modtager som tilskud til privat pasning.
Derimod kan der blive tale om, at børnepasserens indtægt gennem
tilskuddet kan få betydning for beregning af eventuelle økonomiske
ydelser til børnepasseren.
Pasningsaftale
En pasningsaftale bør indeholde følgende grundlæggende og generelle
elementer:
·
Hvem indgås aftalen mellem (forælderens navn og adresse) og (navn,
adresse og CPR-nummer eller eventuelt SE-nummer for
børnepasseren/pasningsordningen).
·
Pasningsadresse og telefonnummer (eventuel afkrydsning af om pasningen
foregår i forældrenes hjem, hos børnepasseren eller anden
pasningsordning).
·
Aftalen vedrører pasning af: Navne og CPR-numre for børnene.
·
Forventet pasningsperiode.
·
Børnenes pasningsbehov/børnepasserens arbejdstid - normal daglig og
ugentlig arbejdstid, eventuelt fordelt på ugedage og tidspunkt på
døgnet.
·
Betalingen for pasningen pr. måned (hvilke udgifter søges dækket).
·
Hvilke opsigelsesvarsler gælder fra forældrenes side og fra
børnepasserens side.
·
Hvor i kommunen kan yderligere oplysninger fås (Rikke Hartmann,
Afdeling for Dagtilbud).
Forpligtelser og rettigheder
Det er imidlertid også vigtigt, at forældrene og den private
passer/pasningsordning på forhånd afklarer, hvilke forpligtelser og
rettigheder pasningsaftalen indebærer for de to aftaleparter.
Pasningsaftalen bør derfor tage stilling hertil.
Omfanget og karakteren af disse forpligtelser og rettigheder afhænger
hovedsageligt af, hvordan pasningen er tilrettelagt, se nærmere herom
i afsnittet "Tilrettelæggelse af privat pasning", herunder specielt om
forældrene er arbejdsgiver for børnepasseren, se afsnittet "Forældrene
som arbejdsgivere".
- Forældrene som arbejdsgivere
Hvis forældrene indgår aftale med en passer, hvor forældrene ansætter
passeren, eksempelvis i de tilfælde hvor forældrene indgår aftale om
pasning i forældrenes eget hjem, eller flere forældre går sammen og
ansætter en passer til at passe børnene i et af forældrenes hjem, vil
der som oftest være tale om et arbejdsgiver-/lønmodtagerforhold,
således at forældrene som konsekvens af anden lovgivning ud over den
aftalte løn har udgifter til f.eks. feriepenge, ATP-bidrag og
arbejdsskadeforsikring.
Børnepasseren skal have skriftlig oplysning blandt andet om lønnen,
arbejdets art, arbejdstid, rettigheder med hensyn til betalt ferie,
forhold under sygdom og opsigelsesvarsel. Indgår forældrene aftale med
en børnepasser om at være "ansat i huset", kan der desuden være tale
om udgifter til kost og logi som en del af lønnen. Se afsnittet
"Godkendelse af de økonomiske forhold" i dette kapitel om anvendelsen
af kommunens tilskud til privat pasning.
Det er alene forældrenes ansvar at udbetale løn til børnepasseren,
herunder eksempelvis udarbejde lønsedler samt ansættelsesbevis. Se dog
afsnittet "Kommunalbestyrelsens tilbud om administration" i dette
kapitel.
Kommunalbestyrelsen har ikke arbejdsgiverforpligtelser i forhold til
børnepasseren.
Specielt når der er tale om arbejdsgiver/lønmodtagerforhold:
·
Udarbejdelse af ansættelsesbevis.
·
Afklaring vedr. beskatning, ydelse af ATP-bidrag og indeholdelse af
arbejdsmarkedsbidrag.
·
Oprettelse af SE-nummer hos SKAT (med henblik på indbetaling af
ATP-bidrag og feriegodtgørelse).
·
Ydes der løn under ferie eller feriegodtgørelse.
·
Hvordan klares pasningen i ferieperioder.
·
Ydes der løn under sygdom eller sygedagpenge/barselsdagpenge.
·
Tegning af arbejdsskadeforsikring.
Specielt når der er tale om "ansat i huset" i forældrenes hjem:
·
Ydes der fri kost eller både fri kost og logi.
·
Skal børnepasseren varetage andre opgaver i hjemmet end børnepasning
(arten og omfanget heraf).
- Børnepasseren er selvstændig erhvervsdrivende (Pasningsordning)
Benytter forældrene en selvstændig erhvervsdrivende til børnepasning,
vil der typisk være tale om, at forældrene anvender deres tilskud til
at betale en fast bruttoydelse for at få barnet passet.
Specielt når der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende:
·
Er der aftalt en bruttoydelse for børnepasningen.
·
Er den selvstændige registreret hos SKAT med SE-nummer.
·
Hvordan klares ferieperioder.
·
Hvordan klares sygeperioder - den selvstændige kan eventuelt tegne
sygedagpengeforsikring.
Anden regulering af betydning for aftalen og aftaleforholdet
I øvrigt finder de almindelige aftaleretlige regler anvendelse på
aftaleforholdet mellem forældrene og passeren/den private
pasningsordning som parter i en privatretlig aftale. Der henvises
blandt andet til aftalelovens bestemmelser.
Foreligger der et arbejdstager/arbejdsgiverforhold mellem forældrene
og passeren, vil de aftaleretlige regler om fuldmagt og beføjelser,
samt ansættelsesretlige regler ligeledes finde anvendelse på
aftaleforholdet.
Godkendelse af kontrakt - betingelse for tilskud
Uanset hvordan den private pasning tilrettelægges, skal
kommunalbestyrelsen, som betingelse for at forældrene kan få tilskud
til den private pasning, godkende kontrakten om pasning, der indgås
mellem forældrene og den private passer.
Inden for dagtilbudslovens regler om privat pasning fastlægger
kommunalbestyrelsen retningslinjer for kommunens godkendelse af
aftaler om tilskud til privat pasning.
Godkendelse af passerens personlige forudsætninger og af de fysiske
rammer
Kommunalbestyrelsen skal godkende de enkelte børnepassere og
pasningsordninger for at sikre, at de personlige forudsætninger og de
fysiske rammer er forsvarlige med hensyn til at kunne passe andres
børn.
Selvom forældrene har en ret til at vælge et tilskud til privat
pasning i stedet for at benytte en plads i et kommunalt dagtilbud, er
kommunalbestyrelsen alligevel forpligtet til at foretage en vurdering
af den private pasnings forsvarlighed.
Kommunalbestyrelsens godkendelse skal som minimum omfatte godkendelse
af de fysiske rammer, børnepasserens personlige kvalifikationer, samt
hvorvidt forholdene i det enkelte hjem er egnede til, at der passes
børn i hjemmet.
Kommunalbestyrelsen skal således opstille saglige og nødvendige krav,
der skal være opfyldt for at kunne varetage omsorgsopgaven som
børnepasser. Den private pasnings fysiske rammer og passerens
personlige og faglige kvalifikationer skal være godkendt ud fra
hensynet om at sikre barnet, der passes, tryghed, trivsel og udvikling
og sikre en forsvarlig pasning.
Afslag på godkendelse
Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering afvise at godkende
en pasningsaftale, hvis de fysiske rammer eller den person, forældrene
ønsker at indgå aftale med, efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke
er egnet til opgaven. Hensynet til en forsvarlig pasning af barnet
skal i denne forbindelse altid komme i første række.
Er der omstændigheder, der indebærer, at eksempelvis kommunikationen
med børnene vanskeliggøres, fordi den person, forældrene ønsker at
indgå aftale med, bærer en beklædning, hvor både personens krop og
ansigt er tildækket, kan dette som udgangspunkt ikke anses for
foreneligt med at passe børn, hverken ved privat pasning eller i
kommunale dagtilbud.
Der skal imidlertid i den forbindelse generelt peges på, at den
almindelig forvaltningsretlige grundsætning om, at en myndighed ikke
lovligt kan opstille regler, der afskærer eller begrænser en
skønsmæssig afvejning, også gælder for sager om godkendelse af privat
pasning. Dette indebærer, at eventuelle udarbejdede retningslinjer
for, hvorledes private pasningsaftaler skal bedømmes, ikke må udformes
på en sådan måde, at en enkelt faktor opstilles som en ufravigelig
regel.
Særlige hensyn
Kommunalbestyrelsen kan beslutte ikke at godkende en pasningsaftale og
yde tilskud, hvis hensynet til barnet taler for, at barnet skal
optages i et dagtilbud efter bestemmelserne i servicelovens § 52 om
foranstaltninger i forbindelse med behov for særlig støtte til børn og
unge, jf. dagtilbudslovens § 84, stk. 1.
Forældrene har pligt til at orientere kommunalbestyrelsen om ændringer
af en pasningsaftale.
Kommunalbestyrelsen skal godkende ændringen, inden der kan gives
tilskud til pasningen i henhold til den ændrede aftale.
Godkendelse af de økonomiske forhold
Forældrene skal anvende tilskuddet til dækning af udgifter til privat
pasning. Kommunalbestyrelsen skal derfor økonomisk godkende de
pasningsaftaler, forældrene indgår.
Baggrunden herfor er, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at der ikke
er tale om en proforma-aftale, og at forældrene reelt bruger
tilskuddet til privat pasning, samt at der er gjort opmærksom på, at
den børnepasser, der efter aftalen passer barnet/børnene, er
forpligtet til at opgive betalingen til SKAT.
I forbindelse med godkendelse af pasningsaftalen forudsættes det også,
at kommunalbestyrelsen påser, at det i aftalen er afklaret, hvilke
rettigheder og forpligtelser pasningsordningen indebærer for de to
aftaleparter.
Dokumentation af udgifter
Forældrene skal dokumentere over for kommunalbestyrelsen, hvilke
udgifter de har til den private pasning. Kommunalbestyrelsen
fastsætter kravene til forældrenes dokumentation for udgifterne til
den private pasning.
Dokumentationen sker på baggrund af den indgåede aftale/kontrakt med
børnepasser/pasningsordning, samt månedlig fremsendelse af
dokumentation i form af faktura fra pasningsordning eller
dokumentation for lønudgift til børnepasser.
Hvis forældrene ansætter en person til at passe barnet i forældrenes
hjem, og passeren samtidig skal varetage andre opgaver i hjemmet end
børnepasning, skal det fremgå af aftalegrundlaget, hvilke udgifter der
vedrører børnepasningen. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, i
hvilket omfang udgifter til f.eks. kost og logi kan betragtes om en
del af udgiften til børnepasning.
Kommunalbestyrelsen afgør ud fra en konkret vurdering af
pasningsaftalen, hvilke udgifter der kan medregnes som en del af
udgiften til børnepasning.
Tilskuddets størrelse
§ 83. Kommunalbestyrelsen fastsætter tilskuddet til privat pasning.
Tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe.
Stk. 2. Tilskuddet skal udgøre mindst 75 pct. af den billigste
budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter til
støttepædagog, jf. § 4, stk. 2, i et dagtilbud til samme aldersgruppe
i kommunen. Tilskuddet kan dog højst udgøre 75 pct. af forældrenes
dokumenterede udgifter til den private pasningsordning.
Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der fastsætter kommunens
tilskud til privat pasning. Tilskuddet pr. barn skal fastsættes ens
for alle børn i samme aldersgruppe. Tilskuddet skal fastsættes på
grundlag af udgiften til et fuldtidstilbud og kan justeres
forholdsmæssigt, hvis tilskuddet gives for deltidspasning.
Deltidspasning
Tilskuddet pr. barn fastsættes på grundlag af udgiften til
fuldtidstilbud. Til deltidspasning nedsættes tilskuddet
forholdsmæssigt i forhold til den tid, barnet passes.
Kommunalbestyrelsen afgør, i hvilket omfang der skal ske nedsættelse
af tilskuddet.
De almindelige tilskudsregler for dagtilbud gælder ikke
Reglerne for betaling og tilskud i dagtilbud gælder ikke for tilskud
til privat pasning. Det betyder at der ikke ydes økonomiskfriplads
tilskud. Dog gælder reglerne om søskendetilskud for privat pasning.
Udbetaling af tilskud
Tilskud til privat pasning kan gives fra det tidspunkt hvor:
1.
barnet efter kommunalbestyrelsens retningslinjer kan få anvist en
plads i et dagtilbud, og
2.
Aftalen mellem forældrene og den private passer er godkendt af
kommunen.
Reglen om, at aftalen skal være godkendt, skal sikre, at tilskuddet
først udbetales, når kommunalbestyrelsen har godkendt aftalen, og de
vilkår pasningen foregår under.
Forældrenes ret til at vælge at få udbetalt tilskuddet gælder også i
forhold til børn, der allerede er optaget i et dagtilbud. Hvis barnet,
der søges tilskud til, allerede er i et dagtilbud, kan tilskud først
komme til udbetaling fra det tidspunkt, hvorfra barnet er udmeldt af
dagtilbuddet.
Udbetaling
Tilskuddet udbetales første gang fra den måned, hvor den private
pasning starter, under den forudsætning, at kommunalbestyrelsen har
godkendt pasningsaftalen.
Kommunalbestyrelsen bestemmer, om tilskuddet skal udbetales månedligt
forud eller bagud.
Et tilskud til privat pasning kan udbetales sidste gang for den måned,
i hvilken retten til tilskud til privat pasning ophører.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for administration
og udbetaling af tilskuddet.
Hvis forældrene eller børnepasseren afbryder et pasningsforhold, og
forældrene har fået udbetalt tilskud, som ikke anvendes til betaling
af børnepasseren/pasningsordningen, skal det for meget udbetalte
tilskud tilbagebetales til kommunen. Kommunen kan gøre
tilbagebetalingskravet gældende efter bestemmelserne i §§ 93 og 94.
Kommunalbestyrelsen kan desuden standse udbetaling af tilskuddet, hvis
forældrene ikke opfylder den indgåede aftale.
Anvendelse af tilskuddet
Tilskuddet skal anvendes til dækning af udgifter til den private
pasning. Ud over at dække løn med videre til børnepasseren kan
tilskuddet anvendes til dækning af andre udgifter, som i øvrigt kan
være en del af driftsudgifterne ved dagpasning. Udgifterne skal fremgå
af pasningsaftalen.
Eksempler på driftsudgifter kan således være:
·
Løn med videre til passeren
·
Legeredskaber, borde og stole med videre beregnet til børn
·
IT-udstyr til børnenes aktiviteter
·
Bleer, sæbe med videre.
Ovennævnte er alene eksempler på driftsudgifter og er således ikke
udtømmende i forhold til, hvilke udgifter tilskuddet kan dække.
Det er forældrene selv, der skal varetage udbetalingen af forældrenes
egenbetaling til den private pasningsordning.
Tilbud om administration
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at administrere forældrenes opgaver
som arbejdsgiver i forhold til en privat passer mod en reduktion i
tilskuddet til privat pasning svarende til omkostningerne ved opgaven.
Med kommunens administration af arbejdsgiverforpligtelser i
forbindelse med ordningen menes ATP, feriegodtgørelse, sygedagpenge og
lovpligtige forsikringsordninger. Derimod omfatter administrationen
ikke løn, herunder eksempelvis udarbejdelse af lønsedler eller
udbetaling af kommunens tilskud direkte til den private pasning.
Selvom kommunen varetager administrationen for forældrene, er det
fortsat forældrene, der er arbejdsgivere, og dermed også forældrene,
der opretholder arbejdsgiveransvaret. Det er ligeledes forældrene, der
udarbejder ansættelsesbevis.
Kommunalbestyrelsen skal alene sørge for, at forældrene får tilbud om,
at administrationen af ordningen varetages af andre mod en reduktion i
tilskuddet. Kommunalbestyrelsen kan herved beslutte at lade et privat
firma varetage administrationen for forældrene. Kommunalbestyrelsen
skal således ikke tilbyde, at kommunen konkret administrerer
ordningen.
Beskatning af tilskuddet
Tilskuddet skal ikke medregnes i forældrenes skattepligtige indkomst,
men er i alle tilfælde skattepligtig indkomst (B-indkomst) for
børnepasseren, der tillige er bidragspligtig heraf efter lov om
arbejdsmarkedsfonde (arbejdsmarkedsbidrag).
Søskendetilskud
Forældre, der modtager tilskud til privat pasning, har ret til
søskendetilskud, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Søskendetilskud skal gives til børn i privat pasning med søskende i:
·
Dagtilbud og fritidshjem, jf. § 19, stk. 2-4, § 21, stk. 2-3, § 52,
stk. 2-4.
·
Dagtilbud og fritidshjem i en anden kommune, jf. §§ 28 og 55.
·
Privat pasning, jf. § 80.
·
Skolefritidsordning (SFO) efter folkeskoleloven.
·
Klubtilbud m.v., såfremt kommunalbestyrelsen har besluttet, at
klubtilbud m.v. er omfattet af søskendetilskud.
Ændring og ophør af tilskud til privat pasning
Forældre kan selv vælge at bringe en privat pasning til ophør, hvis de
ønsker det, idet forældrene har valgt at indgå en privat aftale med en
passer.
Overgang til dagtilbud
Forældre, der vælger et tilskud til privat pasning i stedet for at
benytte et offentligt dagtilbud, skal have mulighed for at få deres
barn optaget i et dagtilbud, hvis den private pasning ophører, eller
forældrene ikke længere ønsker at benytte en privat pasningsordning,
jf. § 81, stk. 3. Dette følger af, at forældrene har fået
pasningstilskuddet i stedet for at benytte en plads i et kommunalt
dagtilbud. Hermed er modtagere af pasningstilskud ligesom brugere af
et kommunalt dagtilbud omfattet af bestemmelserne om opsigelse fra
dagtilbud.
Retningslinjer for overgang
Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre retningslinjerne for overgang
fra tilskud til privat pasning til dagtilbud. I retningslinjerne skal
indgå oplysninger om eventuelle tidsfrister/varsler fra forældrenes
side.
Et krav om offentliggørelse sikrer forældrenes adgang til at få
kendskab til, hvilke frister og andre formalia der gælder i forhold
til ansøgning om plads i dagtilbud, når man ønsker at overgå til et
dagtilbud eller den private pasning ophører.
Forældrene bør konkret orienteres om disse retningslinjer inden de går
ind i ordningen om tilskud til privat pasning. Dette kan typisk ske i
forbindelse med forældrenes ansøgning om tilskud.
Hvis kommunen godkender aftaler om privat pasning, der finder sted på
tidspunkter, som falder uden for de normale åbningstider i de
kommunale dagtilbud eller godkender, at tilskuddet gives til at dække
et andet pasningsbehov, end det forældrene kan få dækket gennem
kommunalbestyrelsens dagtilbud, kan forældrene ikke senere gøre krav
på at få et sådant pasningsbehov dækket gennem kommunens dagtilbud.
Forældre kan således ikke via en pasningsordning efterfølgende
forpligte kommunalbestyrelsen til at organisere og sammensætte
dagtilbuddene anderledes - så de eksempelvis svarer til omfanget af
den private pasning - end den organisering og sammensætning, der
allerede er i kommunen.
Tilsyn
Løbende tilsyn
Kommunalbestyrelsen skal føre løbende tilsyn med den private pasning,
der benyttes under tilskudsordningen, jf. dagtilbudslovens § 81, stk.
1. Kommunalbestyrelsens forpligtelse efter § 16 i retssikkerhedsloven
til at føre løbende tilsyn med forholdene i dagtilbuddene i kommunen
gælder også for de pasningsforhold, der etableres under
tilskudsordningen.
Tilsynsforpligtelsen påhviler kommunalbestyrelsen i den kommune, der
godkender en pasningsaftale. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en
pasningsaftale, der forudsætter, at barnet passes af en
børnepasser/pasningsordning i en anden kommune, har
kommunalbestyrelsen i barnets bopælskommune fortsat
tilsynsforpligtelsen. Opholdskommunen kan aftale, at den kommune, hvor
pasningsordningen er beliggende, varetager tilsynet.
Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer
Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere retningslinjer for tilsynets
udøvelse. Forældrene og børnepasseren orienteres om retningslinjerne,
f.eks. at der vil blive aflagt uanmeldte tilsynsbesøg, og at
tilsynsbesøgene, når pasningen foregår i forældrenes hjem, kan ske på
tidspunkter, hvor forældrene ikke er til stede.
Den konkrete udøvelse af tilsynet afvejes i forhold til den enkelte
aftale.
Med hensyn til indholdet i det løbende tilsyn kan kommunalbestyrelsen
tage udgangspunkt i tilsynet med den kommunale dagpleje.
Kommunalbestyrelsen må som led i det løbende tilsyn specielt være
opmærksom på, om forholdene ændrer sig i forhold til det, der er
fastsat i pasningsaftalen.
Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse af en
pasningsaftale, hvis kommunalbestyrelsens retningslinjer for ordningen
eller vejledning i forhold til den konkrete pasningsaftale ikke
følges.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er ikke i dagtilbudsloven fastsat regler om løn- og
ansættelsesvilkår. Disse forhold aftales normalt mellem
arbejdsmarkedets parter. I forbindelse med ydelse af tilskud efter §
80 er det forældrene og børnepasseren, der aftaler betalingen for
børnepasningen. Kommunalbestyrelsen er ikke arbejdsgiver i forhold til
børnepasseren. Spørgsmålet om rimelige løn- og ansættelsesvilkår er
imidlertid et af de elementer, som kommunalbestyrelsen må tage i
betragtning ved godkendelse af en pasningsaftale.
Indberetning til SKAT
Det forudsættes, at den person/pasningsordning, forældrene benytter
til børnepasning, beskattes af betalingen herfor. Kommunalbestyrelsen
orienterer løbende SKAT om de indgåede pasningsaftaler.
Kommunalbestyrelsen skal således dels foretage månedlige
indberetninger til SKAT om de pasningsaftaler, der er godkendt af
kommunalbestyrelsen, dels foretage en årlig indberetning til SKAT om
det beløb, der i det forudgående kalenderår er udbetalt vedrørende den
enkelte pasningsaftale.
Standardaftalen og information
Kommunalbestyrelsen kan til brug for godkendelse af pasningstilskud
anvende en standardaftale for at sikre, at betingelserne for at få
tilskud er opfyldt, og at der på forhånd er taget stilling til de
vigtigste forhold, som forældre og børnepasser skal være opmærksomme
på. Kommunalbestyrelsen kan desuden udarbejde en orienteringsfolder
til forældre og børnepassere om betingelserne for at benytte
tilskudsordningen og om forpligtelser og rettigheder for forældre og
børnepassere, når de indgår en pasningsaftale.
Kombinationstilbud
Kommunalbestyrelsen kan efter dagtilbudslovens § 80, stk. 4, beslutte
at give forældre mulighed for at kombinere et almindeligt dagtilbud
efter dagtilbudslovens §§ 19 og 21 med et økonomisk tilskud til privat
pasning efter § 80, stk. 1.
Kombinationen af en plads i dagtilbud og tilskud til privat pasning må
samlet set ikke overstige, hvad der svarer til en fuldtidsplads i et
dagtilbud i kommunen.
14